Genindlæggelser i psykiatrien stiger forsat stødt, og topper i 2023 med 26 %, og opgørelser fra Sundhedsstyrelsen.dk viser, at godt hver fjerde patient bliver genindlagt inden for 30 dage efter udskrivelse. I samme periode er der tale om en kortere indlæggelsesvarighed med et fald fra godt 28 dage til knap 15 indlæggelsesdage.

Det giver mange ind- og udskrivelser på de psykiatriske afdelinger, og det er almindeligt kendt, at presset på sengepladserne, ikke modsvares af sengepladser der er til rådighed. I praksis betyder det, lægerne på de psykiatriske afdelinger sættes i det meget vanskelige og urimelige valg, og skal pege på en patient til udskrivelse, blandt en af afdelings indlagte patienter, hvor ingen patienter faglig set er udskrivningsklar, og resultatet bliver udskrivelse af patienter, der er mindst plaget af psykiske lidelser, og ikke udskrivningsklar, og det sker for at give plads til en ny patient med indlæggelsesbehov.

Indlæggelserne på de psykiatriske afdelinger, sker ofte sidste i ugen på torsdage eller fredage, uden forudselighed. Det giver Kommunerne udfordringer med de udskrevne patienter, med manglende kapacitet, hvor der stort set er tale om et akut beredskab, som selv sagt kan være næsten umuligt at tilpasse til virkelighedens pres for ophold, støtte og vejledning til de udskrevne patienter. Udfordringerne tilspidses af patienternes dårlige tilstand, der skærper behovet for støtte og vejledning.

Taberne i den komplekse genindlæggelses problematik er de for tidligt udskrevne patienter, og skrækscenariet for de skrøbelige patienter er undertiden, at der ikke er plads i Regions- eller de Kommunale institutioner, som kan betyde udskrivelse til eget hjem, med få timers ugentlig utilstrækkelig støtte og vejledning. En situation, med en ret stor risiko for genindlæggelse.

Genindlæggelser er et komplekst område, og ønskelisten topper med ønske om flere sengepladser, som der arbejdes på, men det tager tid. I tiden frem til flere sengepladser, må Regionens og Kommunernes tilbud om bostøtte, hjemmevejledning og socialpædagogisk støtte styrkes og effektiviseres, men det er en faglig svær og økonomisk tung opgave. 

Som samfund, bliver vi nødt til at tage samtalen om, i hvilken grad genindlæggelser er stof relaterede, og finde løsninger på stofproblematikken. Der findes desværre ikke en offentlig, samlet statistik over præcis, hvor mange psykiatriske indlæggelser / genindlæggelser der er direkte stofrelaterede. Sundhedsdatastyrelsen og eSundhed offentliggør tal om generelle genindlæggelser i psykiatrien, men de skelner ikke tydeligt mellem stofmisbrug og psykiske lidelser.

Mine egne erfaringer fra retspsykiatrien, peger på, at en stor del af patienterne ved indlæggelsen, er påvirket af stoffer i et eller andet omfang, og de påviste psykiske lidelser, som udgør indlæggelsesgrundlaget, ofte er stofrelateret. Så samtalen om løsninger på stofrelaterede udfordringer i psykiatrien kommer vi ikke uden om, men det er bare ikke et område, som Regionen har redskaber til at løse, og derfor adresserer jeg løsninger på stofproblematikken til Christiansborg. Jeg mener bare det er vigtigt, den bekymrende stofproblematik nævnes i denne sammenhæng.

Derimod er det muligt, og det vil jeg arbejde for i Regionsrådet, at sikre et løbende tværsektorielt samarbejde, gennem tydelige udskrivningsplaner, som beskriver kontaktpersoners / støttepersoners opgaver i forhold til medicinplaner, støtte og vejledning, samt hvilke muligheder der er for mobile teams ved tilbagefald. Der skal være planer for aktiviteter, eller i bedste fald mulighed for beskyttede beskæftigelse ud fra en individuel vurdering. Som et anker / fast holdepunkt skal der udarbejdes planer for koordinationsmøder, så den løbende støtte og vejledning kan justeres i forhold til patientens aktuelle tilstand.