Regions Personalets retssikkerhed i ansættelsen skal styrkes. De ansatte er den vigtigste ressource Regionen råder over. Personalet besidder en uundværlig viden og erfaring, som kan være svær, eller nærmest umulig og erstatte. Derfor vil deres bidrag til den offentlige debat være meget værdifuldt. Men det er yderst sjældent, man kan læse, at offentligt ansatte deltager i den offentlige debat, ganske enkelt fordi personalet frygter repressalier, eller i værste fald afskedigelse, hvis de udtaler sig intern eller offentligt.

 

 Der er en konkret disciplinære sag afgjort med skriftlig advarsel, med trussel om afskedigelse i gentagelsestilfælde, alene for et Wake-Up-Call skrevet, af en ansat på en retspsykiatrisk afdeling, i  en lukket FaceBook gruppe for personalet på samme afdeling. Wake-Up-Call`et rettede sig mod personalet som gruppe, med en ”opsang” om et bedre samarbejde omkring oprydning, bedre omgangstone, stop med mobning og lad os behandle vores patienter bedre. I den aktuelle sag, var den pågældende Overlæge ikke interesseret i indholdet, men udelukkende interesseret i formen af opslaget. Det betyder jo så, at der absolut ingen interesse var for de stærkt problematiske forhold, som der blev beskrevet, og dermed er der tale om et massivt ledelsessvigt, i forhold til at sikre et acceptabelt og trygt arbejdsmiljø på den pågældende afdeling.

 

 Der er for eksempel udtalelser om sikkerhedsspørgsmål, som TV2 ØJ dokumenterer i drabssagen fra den retspsykiatriske afdeling på Aarhus Universitetshospitalet Skejby den 10. april 2024, hvor både en politibetjent og en hospitalsansat kun udtaler sig, hvis de kan være anonyme. Det kan være læreplaner vedrørende særligt bevilgede midler til børn med særlige behov, som i stedet går til skolens samlede drift, hvor det pædagogiske personale måske skulle have været garant for, de bevilgede midler blev brugt på barnet med de særlige behov. Socialrådgiverens perspektiv i konkret sagsbehandling, som ignoreres af økonomiske grunde. Dermed er det et alvorligt og desværre udbredt problem i Danmark, at mange offentligt ansatte holder sig tilbage fra at ytre sig af frygt for repressalier. Det underminerer både ytringsfriheden og muligheden for at forbedre forholdene i den offentlige sektor

 

 Der er altså tale om et konkret og generelt problem for måske hele den offentlige sektor i Danmark, omkring personalets retssikkerhed, i forhold til på en konstruktiv måde, at påtale fejl i det daglige arbejde, som kunne påvirke arbejdsgangene på en positiv måde, og forebygge fejl i en eller anden grad. Det bliver naturligvis frustrerende for personalet, når der ikke er mulighed for at påvirke sit arbejde, i en god og bedre retning. Personalets viden, vil formentligt kunne medvirke til en bedre ressource udnyttelse samlet set, og særligt i forhold til sygefravær.

 

 FOA`s undersøgelse fra juni 2023 beskriver et dystert billede af, hvor skræmmende situationen er, og den skræmmende sammenhæng der formentligt er mellem FOA`s undersøgelse, og et meget stort sygefravær i den offentlige sektor, fastholdelsesproblemerne og den nedadgående interesse for opstart på diverse uddannelse. Hovedkonklusionerne i FOA`s undersøgelser viser:

 

• 1 ud af 4 har holdt kritik tilbage. 26 procent af de adspurgte medlemmer har holdt kritik af forhold på arbejdspladsen tilbage af frygt for repressalier.
• 14 procent oplever, at ledelsen direkte har fortalt dem, at de ikke bør ytre sig til offentligheden om kritisable forhold på arbejdspladsen. Yderligere 25 procent oplever indirekte, at det ligger i luften.
• 55 procent af medlemmerne mener, at det vil få konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.
• 1 ud af 5 medlemmer har inden for de seneste 2 år oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen. 22 procent har svaret ’Ja’ til at have oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som offentligheden burde kende til.
• De kritisable forhold handlede oftest om dårligt psykisk/fysisk arbejdsmiljø. 67 procent har svaret, at de kritisable forhold handlede om dårligt psykisk/fysisk arbejdsmiljø. Derudover handlede de om dårlig ledelse (60 %), ikke nok tid til borgere/børn/patienter (50 %), at arbejdet ikke udføres fagligt forsvarligt (47 %), sjusk og fejl blandt kollegerne (38 %) og omsorgssvigt eller lignende (24 %).
• 61 procent af medlemmerne tog de kritisable forhold op med deres kolleger. Dernæst tog medlemmerne kritisable forhold op med deres nærmeste leder (57 %), mens 41 procent tog det op med deres tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant eller FOA. Kun 2 procent bragte sagen op i offentligheden fx via Facebook eller ved at gå til pressen.
• 14 procent af dem, der påtalte de kritisable forhold, oplevede negative konsekvenser, mens yderligere 27 procent oplevede, at det både fik negative og positive konsekvenser.
• De negative konsekvenser udmøntede sig oftest i forværret psykisk arbejdsmiljø. Over halvdelen (53 %) af de adspurgte medlemmer, der havde oplevet, at deres initiativer fik konsekvenser for dem, svarede, at det påvirkede deres psykiske arbejdsmiljø. 29 fik et dårligt forhold til deres nærmeste leder, og 24 procent oplevede, at de fik et dårligt forhold til deres kolleger. 11 procent blev indkaldt til tjenestelig samtale og 9 procent fik at vide, at de fremover ikke må udtale sig. 4 procent fik en advarsel og 2 procent blev opsagt.

 

 

FOA`s undersøgelse taler for sig selv, og tiden med de manglende ressourcer gør det helt nødvendigt, at de offentlige ansattes retssikkerhed og ytringsfrihed generelt gøres til en seriøs genstand for en drøftelse af, hvordan disse forhold kan bedres og beskyttes, da en ændring af disse forhold, uden tvivl vil have en ressource besparende effekt på drift generelt.

 

 Jeg vil derfor arbejde for:

 

• At trivselsundersøgelser gøres 100 % anonyme. I dag besvares THULE undersøgelserne fra personalet arbejdsmail, hvilket er direkte ulovligt. Det skal selvsagt ændres.
• At der skabes gennemsigtighed i disciplinærsager, så der etableres sikkerhed for, der i disciplinærsager træffes ensartede afgørelser i ensartede sager
• At der ledelsesmæssigt arbejdes for en kulturændring, fra ”Det er utrygt at sige noget” Til ”Det er trygt og ønskeligt, at sige alt”