Kan strukturelle løsninger løfte folkeskolen

Din Avis Randers (15/10-25) præsenterer en opmuntrende stigning på 0,2 % i karaktergennemsnittet for skoleårene 2023/24 til 2024/25 i Randers Kommune. Forberedelsesskolen ligger i toppen, mens Korshøjskolen befinder sig i bunden. Skoleleder Jim Knudsen udtrykker utilfredshed med resultaterne, men understreger, at karakterer ikke er ”udtømmende for kvaliteten af den undervisning, som eleverne har fået”. Han fremhæver samtidig et stigende elevtal, og her er jeg helt enig med ham.

I et tidligere læserbrev fremsatte jeg en vision om, at Randers Kommune skal huse landets bedste skoler inden udgangen af næste valgperiode. Visionen har ikke vakt stor debat, måske fordi den virker urealistisk, hvis man alene vurderer skoler ud fra karakterer. Men min ambition handler også om trivsel, den vigtigste forudsætning for et godt læringsmiljø, og her ser jeg en klar parallel til Knudsens synspunkter.

Folkeskolen er ofte i mediernes og politikernes søgelys, og med god grund. Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse 2023/24 dokumenterer, at fysisk vold, trusler og magtanvendelse er udbredt i den offentlige folkeskole. Volden beskrives som strukturel og kræver derfor strukturelle løsninger. Lærernes arbejdsmiljø lider under disse forhold, hvilket afspejles i et højt sygefravær. Privatskolerne er stort set friholdt for disse problemer.

Meget tyder på, at folkeskolens strukturelle udfordringer svækker dens kvalitet på afgørende parametre og efterlader den bagud i forhold til privatskolerne. En central forskel er, at privatskoler kan stille krav om overholdelse af skolens ordensregler som betingelse for skolegang, og konsekvenserne er tydelige: overtrædes reglerne, kan eleven bortvises. Denne praksis ser ud til at virke, da privatskolerne ikke har samme strukturelle problemer.

I folkeskolen har alle børn ret til skolegang, hvis der er plads, og der stilles ikke i samme grad krav om overholdelse af ordensregler. Her forventes forældresamarbejdet at løse problemerne, men det svigter ofte. Lærerne står magtesløse, og det er et svigt både over for dem og børnene.

Derfor må vi spørge: Kan folkeskolen lære af privatskolernes tilgang? Skal vi indføre krav om overholdelse af ordensregler som en betingelse for skolegang? Og hvordan håndterer vi de strukturelle problemer, når de opstår?

Konsekvens opfattes af nogle som disciplinering, men i virkeligheden handler det om at udvikle social handlingskompetence. Når elever oplever, at deres handlinger har konsekvenser, positive såvel som negative, lærer de at vise hensyn og respekt for fællesskabet. Det giver dem frihed til at træffe egne valg og evnen til at tage ansvar, samarbejde og navigere i sociale fællesskaber.

Jeg foreslår, at vi indfører en praksis, som allerede kendes fra daginstitutionerne: Når et barn bliver sygt, tilkaldes forældrene. Det samme bør gælde, når et barn udviser voldsom uro eller udadreagerende adfærd. Forældrene skal tage ansvar. Hvis de ikke magter opgaven, bør sagen overgå til socialforvaltningen, hvor støtte og hjælp tilbydes i et samarbejde mellem forældre, skole og myndigheder.