Fremtidens Randers har brug for en ny retning, én der holder i længden og bygger på bæredygtighed.
Det er bredt erkendt, at vi skal tænke nyt og handle klogt. Den fremtidige kurs skal styrke erhvervslivet, turismen og investeringslysten, samtidig med at vi værner om miljøet, kernevelfærden og borgernes mulighed for reel inddragelse. Vi skal sikre bred politisk opbakning til en bæredygtig boligpolitik og prioritere tydelig kommunikation og samarbejde. Og det er blot nogle af de områder, der kalder på handling.

Men hvis vi for alvor vil vende udviklingen i Randers Kommune, må vi turde tage fat på fire centrale udfordringer:

• Tidlig og målrettet støtte til sårbare familier
• Tydelige krav og konsekvens i folkeskolen
• Beskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed og ansættelsessikkerhed
• En indsats mod de sproglige barrierer, der styrker vejen til beskæftigelse

Ved at støtte en sårbar familie bidrager vi til at forebygge stigmatisering, styrke tilknytningen til fællesskabet og lægge fundamentet for børnenes trivsel, dannelse og læring.

Konsekvens i folkeskolen bør forstås som læring – ikke som tilpasning. I nogle kredse opfattes konsekvens som et udtryk for disciplinering, men i virkeligheden handler det om at udvikle social handlings kompetence. Når elever oplever konsekvenser, lærer de at vise hensyn og respekt for fællesskabet. Det giver dem frihed til at træffe egne valg, og samtidig evnen til at tage ansvar for de følger, deres handlinger medfører. Det er afgørende at huske, at konsekvenser er værdineutrale. De kan være både positive og negative, og de skal være tydelige og kendte på forhånd (Jens Bay).

Offentligt ansatte har krav på tryghed og trivsel – også når de ytrer sig. Vi har et ansvar for at sikre ansættelsesforhold, hvor medarbejdere frit kan bruge deres ytringsfrihed uden frygt for repressalier. Alt for ofte møder vi offentligt ansatte, der afholder sig fra at udtale sig offentligt, af frygt for sanktioner eller i værste fald afskedigelse. Det er uacceptabelt, og der må handles politisk og ledelsesmæssigt for at sikre et åbent og trygt arbejdsmiljø.

Den sproglige barriere udgør fortsat en markant integrationsudfordring og vidner om mangler i den nuværende indsats. Randers Kommunes befolkningsprognose for 2025-2037 angiver ikke et præcist tal for antallet af indvandrere i 2025, men det fremgår tydeligt, at en væsentlig del af den seneste befolkningstilvækst skyldes tilflytning fra udlandet. Det afspejler sig i lavere beskæftigelsesgrad, begrænset trivsel på arbejdspladsen, selv når job er opnået, og vanskeligheder med at indgå i sociale fællesskaber. Der er behov for en mere målrettet og ansvarlig indsats, og det er vanskeligt at ignorere regeringens rolle i den forbindelse. Derfor bør der ved de kommende forhandlinger om kommunal udligning stilles krav om et særligt udligningsbeløb, der adresserer de konkrete integrationsudfordringer. Det er en mærkesag, som DanmarksDemokraterne vil kæmpe for med stor styrke.