Visioner giver retning. Derfor skal vi hægte hinanden op på en fælles opgave: at give lærerne ro, forældrene ansvar og skolen ressourcerne og rammerne. Vi vil alle give vores børn det bedste afsæt til livet. Det kræver noget af os, men det giver også frihed, rettigheder og pligter. Det er sundt at stille krav, og de første krav skal vi stille til os selv. Det er den eneste måde vi kan skabe en realistisk vision om: at vores børn skal trives i skolen.

 

Krav og konsekvenser er en naturlig del af læring. Når vi stiller klare krav, viser vi børnene, at vi tror på deres evner. Når vi følger op med konsekvenser, skaber vi tryghed og retning. Det handler ikke om straf, men om at give børnene rammer, hvor de kan vokse. En skole uden krav bliver utydelig, og en skole uden konsekvenser mister sin troværdighed. Derfor skal vi turde stille krav, og vi skal turde stå ved dem. Det kunne være en måde, vi giver børnene både faglig styrke og social trivsel.

 

Alt for ofte kan vi læse om lærere, som Andreas Steffensen (AS) i JP den 22. november 2025, der kæmper for ro i klassen og samtidig frygter forældrenes klager. Disse vidnesbyrd fra virkelighedens folkeskole får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Vi må spørge os selv: Er det virkelig sådan en skole, vi vil være bekendt?

 

Lærerne er professionelle og stiller krav til sig selv. Godkendt. Skoleledelserne burde gøre det samme, men jeg bliver i tvivl, når jeg læser Andreas Steffensens indblik i en tilfældig lærers dag. Støtten til lærerne og kravene til forældrene? Næsten godkendt, men der er plads til forbedringer. Forældrene stiller krav til skolen og lærerne, men glemmer de kravet til sig selv? Evner deres børn at leve op til fællesskabets præmisser i skolen? De fleste gør, men det er de få, der ikke gør, som skaber de største udfordringer. Det er disse børn, der kan udløse mistrivsel hos lærerne, og i sidste ende føre til fravær, stress og udbrændthed.

 

Folkeskolen er en fælles udfordring, og løsningen ligger i skolesamarbejdet. Det handler om kravet til sig selv, med en forventningsafstemning til, hvordan vi vil indrette vores folkeskole. Konsekvenser skal komme straks efter den uhensigtsmæssige adfærd. Men hvordan håndterer lærerne den uhensigtsmæssige af adfærd. I min optik ligger løsningen lige for.

 

Når børn bliver syge i dagtilbuddene, bliver forældrene kontaktet, så de kan hente deres barn. Den samme praksis bør gælde i folkeskolen. Hvis børns adfærd er uhensigtsmæssig og forstyrrende, skal forældrene inddrages, og løsningen skal findes i samtaler mellem forældre, lærere og skoleledelse. Hvis der ikke findes en løsning, må de sociale myndigheder træde til. Situationen i folkeskolen ligger i dag langt fra den skole, vi ønsker. Der er ganske enkelt ingen tid at spilde, for vi kan ikke fortsætte med at tabe alt for mange børn på gulvet.