Åbent brev til Borgmester Torben Hansen
Kære Torben Hansen.
Randers Kommune befinder sig, som du nok ved, i en historisk sårbar og økonomisk hårdt presset tid. Skåret ind til benet, er der fra mange kanter peget på, Randers Kommune har behov for en ny retning, med en ny politisk ledelse. Det er jeg enig i. Dette ønske er formentligt akkumuleret gennem de seneste mange år, og accelerere betragteligt efter problemerne med Nordic Waste sagen løber løbsk, ved fremlæggelsen af Hvidbogen, og de massive udfordringer, som Hvidbogen beskriver for Randers Kommune, Randers kommunes egne spildevandsudledninger fra forskellige fritidshus / kolonihavehuse, og senest den miljøtilladelse som Randers Kommunen har givet til Viborg kommune, til udledning af spildevand i Nørreå, som løber ud i Gudenåen,
På den baggrund stiller jeg, dig nogle spørgsmål, som Borgmester og dermed den øverste politiske ansvarlige for Randers byråds beslutninger.
- Er Randers Kommune i besiddelse af dokumentation, der beskriver, hvordan Nordic Waste rensede den forurenede jord, og hvordan Nordic Waste skaffede sig af med de forurenede stoffer, den pågældende jord blev renset for. I så fald vil jeg bede dig offentliggøre denne dokumentation.
- Hvilken plan har du som Borgmester, der giver løsningssvar på Hvidbogens udfordringer.
- Ligger der som betingelse for tilladelserne til spildevandsudledningerne fra forskellige fritidshuse / kolonihaver, en handlingsplan som stopper disse udledninger.
- Ligger der som betingelse for tilladelsen til spildevandsudledningerne fra Viborg Kommune, en handlingsplan for, hvordan spildevandsudledningen fra Viborg Kommune kan nedbringes. For eksempel udbygning af rensningsanlæg e. c. t.
Afsluttende beder jeg, om din politiske vurdering af, hvorvidt der i ovennævnte sager, som du ser det, bør drages et politisk ansvar, og i bekræftende fald, hvor det politiske ansvar bør placeres. I din politiske vurdering, vil jeg bede dig tage stilling til, hvorvidt du mener, Randers Byråd de seneste mange år, har levet op til det forventede ansvar for især det sociale område, børnepasning, folkeskolen, ældrepleje, og en stor del af sundhedsområdet, samt den lokale planlægning af miljøforhold, lokal erhvervsservice, det lokale vejnet, og den kollektive trafik, som kommunen har ansvaret for.
Venlig Hilsen
Torben Thrue