Normeringen i den almene psykiatri skal styrkes.  Den almene psykiatri er for dårligt normeret med personale. Det giver for meget uro, med et dårligt behandlingsmiljø til følge, og det gør det vanskeligt at holde en hensigtsmæssig døgnrytme. Hertil må det antages, den utilstrækkelige normering, giver en del flere konflikter, end man ser på et retspsykiatrisk sengeafsnit. Der er mange indlæggelser, og deraf mange udskrivelser, hvilket givet et mærkbart højt arbejdspres i det administrative arbejde.

 Det høje arbejdspres giver mindre tid til behandlingsarbejde med patienterne, og gør det svære for personalet, at etablere en relations baseret behandlingsalliance, og påfører personalet en følelse af en utilstrækkelighed, som igen giver patienterne følelsen af ikke at blive hørt og forstået. Hertil kommer, at Patienten bliver passiv og fraværende i behandlingen.

 Konsekvenserne af den manglende behandlingsalliance, vil ofte fører til patienternes modstand mod behandlingen, og Patienterne vil nægte indtagelse af medicin, ønsker ikke deltagelse i samtaler og lukker ned i aktiviteter. Det bliver en ond spiral, som vil fører til en manglende respekt for personalet, dårlig omgangstone, følelse af svigt, og i værste fald mere tvang, fastholdelse og fiksering, og beroligende akut tvangsmedicin.

 Det fører samlet set til et arbejdsmiljø, med mangel på tryghed og trivsel, for såvel patienter og personale, og det må antages for nærliggende det kan give en stres lignende tilstand ved personalet, lige som der må være et højt sygefravær.

Jeg vil derfor arbejde for, arbejdsmiljøet på Regionens almenpsykiatriske afdelinger bliver gjort til genstand for en analyse og vurdering af, hvorvidt arbejdsmiljøet lider under for lave normeringer, og hvilken betydning disse forhold har for arbejdsmiljøet og patienternes og personalets TRYGHED og TRIVSEL, og om der eventuelt skal etableres et grundlag, der kan fører til bedre normeringer.